Have- og landskabsarkitekt mdl

Haver

En god og velfungerende have kan give dig rigtig mange glæder. Mangler du inspiration til at se mulighederne i din have, eller kniber det med at få øje på din haves idé, de spændende rum eller den frodige beplantning?

Med udgangspunkt i dine ønsker og hensyntagen til husets arkitektur, stedets karakter og det omgivende landskab, skræddersyr vi en plan, der kan indfri dine havedrømme og udnytte havens potentiale bedst muligt.

Om du har brug for en overordnet eller detaljeret plan eller sparring og idéer på stedet, starter det hele med et havebesøg. Herfra kan du vælge til og fra alt efter dit behov.

Da det er vigtigt at du er glad for din have og den passer til de kræfter du kan lægge i den, kan vi også tale om eller lave en plan som nedskalerer behovet for vedligeholdelse i din eksisterende have og omdanner den til en seniorvenlig have.

Vejen til din drømmehave

Havebesøg op til to timer
På havebesøget gennemgår vi sammen haven og drøfter muligheder, ønsker og behov.

Haveplan 
Haveplanen er en farvelagt plantegning udarbejdet i computerprogrammet AutoCAD. Planen leveres sammen med en beskrivelse af idé, materialer og overordnet plantevalg. Den kan udarbejdes for hele haven eller en del af den. Yderligere detaljeringsniveau i form af en mere detaljeret planteplan, belægningsplan, koteplan eller andet aftales under havebesøget.

Planteplan 
Planteplanen udarbejdes på baggrund af haveplanen. Af planteplanen fremgår det, hvor de enkelte planter er placeret, og der medfølger en detaljeret liste med plantenavne, beskrivelse af de enkelte planter og evt. antal. Detaljeringsgraden af plantelisten aftales under havebesøget. Til planteplanen kan udarbejdes en plejeplan. Med den i hånden ved du, hvad du skal foretage dig rent vedligeholdelsesmæssigt og hvornår. På den måde sikrer vi os, at resultatet bliver optimalt.

Inden vi mødes vil du modtage en vejledning til hvordan du fremskaffer en plan over hus og have med de oplysninger vi får behov for. Det gælder også for havebesøg, specielt hvis vi skal drøfte en ændret indretning af haven.

 

Sanse- og terapihaver – læs mere her
Regnhaver – læs mere her

Plan eksempler

Planeksempel

Planeksempel

Planeksempel

Planeksempel

Virkelighed

Virkelighed

Før og efter billeder

Anne Brandt | Have- og landskabsarkitekt mdl. | Smedebakken 7B, Mygind | DK-8544 Mørke | Tlf. 60 89 00 33 | CVR. 27608841